Optakt: Stoke City – Manchester United

Et fornyet United-hold møder Stoke, der ikke har smagt sejr i deres seneste seks kampe.

De fleste United-fans slikker sig om munden ved tanken: Robin van Persie, Wayne Rooney og Juan Mata på banen sammen.

Det er et scenarie, som meget vel kan blive til virkelighed, når Manchester United i morgen gæster Stoke City i Premier League. Van Persie og Rooney gjorde begge comeback, da Cardiff blev besejret 2-0 i tirsdags. Samtidig fik Mata debut og 85 minutter i benene.

Købet af den spanske stjerne har atter fået optimismen til at boble i den røde del af Manchester. Det gældende for spillere såvel som fansene.

Kursen er nu sat ind på en top 4-placering. Der er tre pladser og seks point op til Liverpool på fjerdepladsen.

Det er derfor strengt nødvendigt, at United får en sejr og tre point med hjem fra Britannia Stadium. Stoke har imidlertid også meget at spille for.

Mark Hughes’ tropper er ikke mere end tre point over nedrykningsstregen og befinder sig i lidt af en formkrise. Holdet har ikke vundet én eneste af deres seneste seks ligakampe.

Det er tredje gang, at Manchester United og Stoke City tørner sammen i denne sæson. Begge de to foregående gange har United trukket sig sejrigt ud af opgøret. Først i ligaen sidenhen i Liga Cuppen.

Dato, tid og sted:
Kampen bliver spillet lørdag den 1. februar 2014, klokken 16:00 på Britannia Stadium.

Skader/karantæner:
Hjemmeholdet er uden Matthew Etherington og Andy Wilkinson. Steven N-Zonzi har karantæne.

Robert Huth er tvivlsom med en knæskade og bliver måske klar.

David Moyes har masser af ting at glæde sig over. Robin van Persie og Wayne Rooney gjorde begge comeback i tirsdagens kamp mod Cardiff, og Marouane Fellaini er også tæt på at være klar igen.

– Han mangler en smule kamptræning, udtalte Moyes om belgieren, der ikke har været i aktion siden starten af december.

Rio Ferdinand er tvivlsom, mens Michael Carrick og Nani er definitivt ude.

Nemanja Vidic afsoner fortsat karantæne for sit røde kort mod Chelsea.

Dommer:
Neil Swarbrick skal dømme kampen.

Mulige startopstillinger:

 

Stoke City
Begovic
Cameron – Shawcross – Wilson – Pieters
Odemwingie – Palacios – Whelan – Assaidi
Ireland
Crouch

Manchester United
De Gea
Rafael – Smalling – Evans – Evra
Mata – Jones – Cleverley – Young
Rooney
Van Persie
 

Hold øje med:
Den tårnhøje angriber som vi alle kender så godt: Peter Crouch. Den tidligere Liverpool- og Tottenham-angriber står tit til måls for diverse hån og latterliggørelse, men der skal ikke kimses af, at han kan være en farlig angriber.

Chris Smalling og Jonny Evans skal være ekstra opmærksomme på Crouch – specielt på alle Stokes dødbolde.

Sagt om kampen:
”Det er altid svært at spille mod Stoke. Vi er nødt til at spille hurtigt for at skabe chancer. De vil gerne spille lange bolde og spille meget fysisk. Med de kvalitetsspillere vi har, skal vi forsøge at spille vores eget spil.” – Juan Mata.

Skribentens bud på kampens udfald:
Man skal passe på med at være for selvsikker i denne sæson, men jeg tror på, United vinder overkommeligt. 0-3.

Vidste du, at…

– Stoke har ikke besejret United i ligaen siden 1984.

– 18 gange har Mark Hughes stået overfor Manchester United som manager for modstanderholdet. To gange har han prøvet at vinde.

– Robin van Persie har scoret i hans seneste seks kampe mod Stoke for Manchester United og Arsenal.

– Der er blevet scoret mere end 2,5 mål i otte af Uniteds seneste ni udebanekampe.

TV:
Kampen bliver vist på TV3+ og 6’eren.

Hvem spiller i rivalerne imod:
Hull – Tottenham
Everton – Aston Villa
West Bromwich – Liverpool
Arsenal – Crystal Palace
Manchester City – Chelsea

Forrige artikel

Chelsea snupper fransk stortalent

Næste artikel

Begrænset dækning lørdag

ANNONCE