Optakt: Tid til ungdommen?

Manchester United tager søndag eftermiddag imod Wolves. I hvor høj grad skal Amorim prioritere at få roteret og bruge ungdommen? Og hvor vigtigt er det at fastholde truppen på sejrskurs?

Photo by Clive Brunskill/Getty Images

Ligesom der er kommet ro på, efter vanvidsopgøret i torsdags skal United i morgen (søndag) i aktion igen.

Livet går hurtigt videre i fodboldens verden, og selvom Premier League nu er 2. prioritet går vi altid ind med en forventning om sejr på Old Trafford.

Forhåbenligt kan United drage momentum, men bliver vanskeligt mod et Wolves mandskab som har en opadgående formkurv.

Wolves I en flot stime

Wolverhampton Wanderers gæster søndag eftermiddag Old Trafford, som går ind til mødet i god form. De har vundet deres seneste 4 kampe i Premier League, og er derved så godt som sikret overlevelse i den bedste engelske række.

De ligger pt på en 17. plads i Premier League, med 35 point efter 32 kampe, kontra United’s 38 point. Derved har de 14 point ned til Ipswich på 18. pladsen, som i længere tid efterhånden har lignet en sikker nedrykker.

 

Rid for en gangs skyld videre på bølgen United

Manchester United er modsat Wolves ikke I god form foruden dette opgør. Men lad os håbe torsdagens euforiske sejr agere som et kickstart, og ikke en sovepude som vi før har set.   

Ekkoet runger angiveligt stadig på drømmenes teater efter i torsdags. Min bøn lyder på at de skal tage og udnytte den mulighed for at føre den feel-good stemning videre ovenpå den kamp.

Som fan vil man ikke kunne andet end at glæde sig som et lille barn, for at komme ind på Old Trafford igen efter sådan en kamp senest. Og ja, det kan godt være der ikke er noget at spille for i Premier League længere denne sæson. Men sejrer fremkalder flere sejrer.

Det er da et oplagt tidspunkt hen mod den skæbnesvangre semifinale mod Athletic Club om nogle uger, at begynde at gøre det til vane at vinde fodboldkampe.

 

Dato, tid og sted

Kampen bliver spillet i morgen kl. 15:00 på Old Trafford.

 

Dommer

Kampen bliver dømt af engelske Rob Jones

 

Skader og karantæne

Manchester United:

Victor Lindelöf og Noussair Mazraoui er begge til rådighed igen, efter de måtte forlade Old Trafford i torsdags grundet private anliggende.

Ellers intet nyt at rapportere.

Skadeslisten ses således: Zirkzee, Heaven, De Ligt, Martínez, Amad og Collyer.

 

Wolves:

De er uden: Chiwome, David, Johnstone, Kalajdzic og Mosquera.

Doherty og Hee-Chan er forsat tvivlsomme til opgøret.

 

Mulige startopstillinger

Rúben Amorim hentyder til mulig rotation i startopstillingen til kampen mod Wolves. Det gjorde han til pressemødet, hvor der blev givet udtryk for at Europa League er 1. prioritet og derved kan flere unge spillere potientielt få chancen mod sæsonens afslutning.

Dette er mit bud på startopstillingerne:

Manchester United: (3-4-2-1)

Onana

Kukonki – Maguire – Lindelöf

Mazraoui – Mainoo – Ugarte – Amass

Mount – Fernandes

Højlund

Wolves: (3-4-2-1)

José Sà

Dawson – Agbadou – Toti

Semedo – Gomes – André – Aït-Nouri

Cunha – Munetsi

Strand Larsen

 

Hold øje med

Vi skal som hver gang mod Wolves, holde ekstra øje med deres brasilianske talisman Matheus Cunha.

Sidst vi mødte Wolves endte det med et 0-2 nederlag, hvor Bruno Fernandes blev vist ud efter 47 min. Der drev Cunha godt og grundig gæk med United-spillerne, som efterfølgende er blevet rygtet til Old Trafford.

Derudover vil jeg holde ekstra godt øje med eventuelle debut’er. Nu hvor den hjemlige liga er så godt som sat, kunne man håbe at se endnu mere til vores dygtige unge spillere.

Her synes jeg især det kunne være lækkert at se Chido-Obi i aktion igen snart. Med Højlund som den eneste tilgængelige angriber i Europa League, er det oplagt at de to danske angribere kan deles om minutterne i Premier League.

 

Skribentens bud på kampens resultat

Jeg tror for en gangs skyld, vi formår at drage momentum af den fantastiske oplevelse vi alle havde efter i torsdags.

Der blev spillet 120 minutters intens og opslidende fodbold, for blot få dage siden, så rotation kommer til at være nødvendigt. Men selvom mange af spillerne er fysisk trætte, burde vi for en gangs skyld være ovenpå mentalt.

Old Trafford kommer uden tvivl til stadig at være på dupperne, og en forholdsvis tidlig scoring til United tror jeg vil kunne knække Wolves.

Spår en sejr på 2-1.

 

Hvor kan kampen ses?

Kampen kan ses på See og Viaplay.

 

Nedtakt: Vind så den tunering!

Skriv et svar
Forrige artikel

Nedtakt: Vind så den tunering!

Næste artikel

Sådan forventer vi, at United stiller op mod Wolves

ANNONCE