Optakt: We’re going to Wembley!

Søndag 17:30 er det finaletid i Carabao Cup mellem Manchester United og Newcastle. Vi har kigget nærmere på de to hold i optakten til kampen.

Med den flotte sejr over Barcelona i torsdags og en finalekamp på Wembley begynder Erik ten Hag virkelig at hive Manchester United i den rigtige retning. Søndag venter Newcastle i Carabao Cup finalen og Manchester United må være favoritter til at få trofæet med hjem i den første hemmelig finale siden FA Cup i 2018.

For at nå til finalen har Manchester United slået Aston Villa, Burnley, Charlton, og til sidst, Nottingham Forest i semifinalerne ud. Måske ikke de stærkeste hold, men de blev sikkert sendt ud af turneringen. Det er tiende gang De Røde Djævle er i en Carabao Cup finalen, hvor fem ud af de foregående ni er endt sejrrigt. Sidste gang var i 2017, hvor en vis svensker ved navn Zlatan Ibrahimovic sikrende en sen 3-2 sejr over Southampton. Meget er der sket siden, men nu er Manchester United endelig tilbage hvor det er rigtig sjovt.

For at finde sidste gang Newcastle var i finalen i Carabao Cuppen, skal vi helt tilbage til 1976, hvor en anden Manchester klub, Manchester City, vandt 2-1. Helt så langt tilbage skal vi dog ikke kigge for at finde sidste gang Newcastle stod i en finale på Wembley. Det var i FA Cup finalen i 1999, hvor Manchester United, som bekendt, løb med trofæet efter en 2-0 sejr. Newcastle har tabt deres sidste otte kampe på Wembley, siden de i 1955 vandt FA Cup.

Men nu er det nye tider i Newcastle og med en pengestærk saudiarabisk ejer i ryggen har Eddie Howe og hans hold imponeret i ligaen, hvor de på nuværende tidspunkt er på en femte plads, med en kamp i hånden.  I Carabao Cuppen har de slået Tranmere, Crystal Palace, Bournemoth, Leicester, og til sidst, Southampton ud. Kun mod Crystal Palace lignede det et exit for Newcastle, som dog endte med at vinde i straffesparkskonkurrencen. De må være sultne efter at trone en flot sæson med deres første trofæ siden 1969.

Sidst de to hold mødtes var d. 16. oktober på Old Trafford blev det en nulløsning, hvor en stærk Newcastle defensiv holdt United fra de store chancer. United har været i storform på det seneste hvor de er ubesejret i de seneste ni kampe. Newcastle har ikke været i lige så god form, og de eneste to sejre de har i deres sidste seks kampe, var de to sejre over Southampton i CaraCuppen. Ellers er det blevet til nederlag mod Liverpool efter et dumt rødt kort til Nick Pope. Det betyder også at de er uden ham til søndagens opgør.

 

 

Dato, tid og sted

Søndag. 26 februar kl. 17:30 på Wembley

Dommer

David Coote

Skader og karantæner

Van de Beek og Eriksen er stadig langtidsskadet. Derudover er Anthony Martial heller ikke blevet klar til kampen. Det helt store spørgsmål er nu om Marcus Rashford kan nå at blive klar til finalen når han har gennemgået lægeundersøgelser. Casemiro har overstået hans karantæne fra Crystal Palace kampen, og er igen valgbar.

Hos Newcastle er deres to førstevalg mellem stængerne ude, da Nick Pope fik rødt kort mod Liverpool, og Martin Dubravka allerede har spillet for Manchester United i cuppen, og må derfor heller ikke spille. Med al sandsynlighed bliver det altså Loris Karius der skal stå på mål for Newcastle.

Mulige startopstillinger

Manchester United
De Gea

Wan-Bissaka – Varane – Martinez – Shaw

Casemiro – Fred

Antony– Fernandes – Rashford

Weghorst

Newcastle

Karius

Trippier– Schär– Botman– Burn

Longstaff– Guimaraes– Joelinton

Almiron– Wilson- Saint Maximin

 

Hold øje med

Der er flere spændende spillere på Newcastles hold som kan skabe problemer for Manchester United. Trippier er en af de mest kreative backer, brasilianske Bruno Guimaraes er en fantastisk spilfordeler. Men det helt spændende må være hvordan Karius kommer til at gøre det på mål i en så vigtig kamp.

Skribentens bud på kampens resultat

Newcastle har haft en stærk defensiv, men med Karius på kassen må der være mulighed for mål til Manchester United. Newcastle har mange spændende kreative krafter så mon ikke de også kommer til at presse på. 2-1 til Manchester United.

TV

Kampen vises på Tv3+

4 kommentarer
  1. Vi rejser til Wembley i stor form man, vi ligner et rigtig sulten hold, som kæmper for hinanden, det bliver så kanon at, at se drengene træde ind på græsset på Wembley, med et Trofæ for øje…🙂
    Det bliver en rigtig kanonkamp, med os som vindere til sidst..
    Come on you reds👹❤️🖤
    ❤️🖤GGMU FOREVER❤️🖤

  2. Det er jo enormt svært at få hænderne ned, og ikke blindt stole på, at vi godt kan vinde den her, sådan som det går for tiden. Finaler er aldrig nemme, og det skulle jo bedst passe at Newcastle spiller sæsonens bedste kamp 🤔 Ventetiden er ulidelig 😱

  3. Idag er en stor dag, begge klubber vil gøre alt for at vinde denne her finalekamp, men jeg kan huske at dengang United (altså Manchester) var en dominerende magtfaktor betød denne turnering ikke det store, det var bare “Den lille cup” og det var først hvis man kom hele vejen til Wembley at man stillede det absolut stærkeste hold på banen og gik 100% efter trofæet.

    Det har godt nok ændret sig, først og fremmest fordi United ikke er den sejrs vante klub længere og derfor er alt sølvtøj vigtigt også ligacuppen.

    Men også fordi alle klubberne inkl de store hold tager denne turnering seriøst efterhånden, bare kig på de sidste mange års vindere.

    Før i tiden var denne cup den eneste mulighed for sølvtøj for alle andre under “the big four” nærmest, nu hedder det “the big six” og de bedste hold stiller stærkt op hele vejen til Wembley, selvfølgelig nok også noget at gøre med de bedste klubbers store brede og dygtige hvor de stjerner der mangler spilletid bliver luftet.

    Men tilbage til dagens kamp, jeg kan næsten ikke være i mig selv af bare spænding, 6 år er længe uden et trofæ for vores klub, det føles som en evighed fra 2017, og alt det vi som fans har måtte gå igennem, som en gevaldig rutsjebanetur op og ned uden nogen rigtig kurs på projektet.

    Nu står vi med en manager i ETH der i den grad har sat en kurs, en vinder kurs håber vi alle og første skridt kan tages i dag mod Newcastle på legendariske Wembley.

    Glory Glory Manchester United

  4. Min skildpadde Edinson har haft danseskoene på og været ude og steppe på scoreboardet igen, og han påstår hårdnakket at De Røde Djævle vinder 4-1 i dag.

    Bruno 2, Antony 1 og så laver Newcastle selvmål.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Erik ten Hag forud for Carabao Cup-finalen: Det er en stor mulighed

Næste artikel

Startopstilling: United stiller med brasiliansk trio fra start

ANNONCE