O’Shea: Vi skal spille bedre

John O’Shea tror at United vil få problemer med Southampton, hvis de gentager deres dårlige indsats fra kampen i onsdags mod Wolverhampton. Southampton har spillet deres 3 første kampe uafgjort, men alligevel har John O’Shea udtalt følgende til TEAMtalk:

“Vores indsats skal være bedre end den var i onsdag”

“Selvom det var godt at få de tre point, var vi ikke glade for den måde vi spillede på fordi vi ved vi kan spille meget bedre end det.”

En undskyldning for det dårlige spil kan være de mange ændringer der var på holdet. Silvestre og Ferdinand sad over, henholdsvis med en skade og sygdom. Dette betød at Keane blev rykket ned i forsvaret og manglede altså på midtbanen.

I morgen kommer alt dog eftersigende til at være som vi er vant til, Silvestre og Ferdinand er klar igen så Keane kan få sin normale plads på midtbanen tilbage, mens Ryan Giggs er tilbage fra start.

Kampen bliver samtidig den sidste for Paul Scholes, før han i næste uge skal gennemgå en stor operation, således at han kan være klar til Rangers opgørerne i Champions League.

Hos modstanderen kan Antti Niemi og Chris Marsden se frem til deres første kamp i denne sæson.

Southampton – United kan ses forskudt i morgen aften 20:00 på Canal Plus Zap.

Manchester Uniteds trup:
Howard, Carroll, G Neville, P Neville, Silvestre, Ferdinand, O”Shea, Solskjaer, Ronaldo, Keane, Scholes, Djemba-Djemba, Kleberson, Giggs, van Nistelrooy, Forlan, Fletcher, Richardson.

Forrige artikel

Nistelrooy advarer Rangers

Næste artikel

Ferguson og United klar til at starte forhandlinger

ANNONCE