Overblik over skadessituationen i Manchester United

I sidste sæson var skader en af Uniteds helt store udfordringer. I den kommende tid ser det ud til, at United fans kan få gensyn med nogle af spillere, som har siddet uden for kridtstregerne længe. Her er det fulde overblik.

(Photo by Carl Recine/Getty Images)

Lørdag kl. 16.00 skal United forsøge at rette op på tingene, når de tager imod Thomas Frank og resten af Brentford-mandskabet.

Kobbie Mainoo, Amad Diallo og Alejandro Garnacho trak sig fra deres respektive landsholdssamlinger, og der er håb om, at de alle tre kan spille i weekendens opgør. Også Mason Mount, som missede Porto og Villa kampene, forventes at være tilbage.

Problemerne på venstrebacken lader endeligt til at have en ende. I slutningen af oktober forventes både Luke Shaw og Tyrell Malacia at få nogle spilleminutter. Luke Shaw optrådte blot 12 gange i sidste Premier League sæson, mens Tyrell Malacia ikke har spillet for Manchester United siden sidste spillerunde i 2022/2023 sæsonen.

I starten af november tager United imod Chelsea. Til det opgør forventes Harry Maguire og Leny Yoro at være tilgængelige. Den 19-årige Leny Yoro viste sig frem i preseason inden sin operation i foden. Nu meldes han snart klar til sin Premier League-debut.

Mazraoui forventes at være ude indtil slut november, som følge af sin vellykkede operation i hjertet.

 

 

Forrige artikel

Falliterklæring eller fremgang?

Næste artikel

Samtlige Premier League-kampe i december og januar er nu fastlagt

ANNONCE