Overskuddet tæt på 600 mio.

En smilende David Gill kunne torsdag fortælle omverdenen, at der i regnskabsåret 2006/2007 blev tjent 586 millioner kroner. Samtidig snuppede United…

En smilende David Gill kunne torsdag fortælle omverdenen, at der i regnskabsåret 2006/2007 blev tjent 586 millioner kroner.

Samtidig snuppede United titlen som Englands rigeste klub tilbage fra Arsenal, da omsætningen steg drastisk til 2,4 milliarder kroner, hvilket kun Real Madrid kan overtrumfe af verdens førende fodboldklubber.

Rekordoverskuddet var ventet, idet Uniteds succesrige sæson samt øgede billetindtægter skæppede godt i kassen. Men pengene fra diverse tv-selskaber bliver endnu større, og Gill regner derfor med en endnu større indtjening i det igangværende regnskabsår.

“Jeg er overbevist om, at den nye tv-aftale sammen med vores nye salgsstruktur med hensyn til sponsorater vil skabe fortsat økonomisk fremgang og forøge overskuddet, så vi fortsat kan sikre den sportslige succes,” lyder det fra Gill.

I Uniteds regnskab er der nævnt meget om klubbens gæld, idet der er flere måneder til, at Malcolm Glazers Red Football Ltd. skal hoste op med et økonomisk overblik. Dog fremgår det af Uniteds regnskab, at der er blevet betalt en lille halv milliard i renter.

Forrige artikel

Anderson glad for at være Ronaldos "tjener"

Næste artikel

Silvestre håber på tidligt comeback

ANNONCE