I aften skal United forsøge at hente tre point mere til kontoen, det sker klokken 21.00 på Selhurst Park. På modsatte side står Crystal Palace, som kæmper hårdt for at holde sig over nedrykningsstregen.
En af de vigtigste aktører i aften bliver formneltig svenske Zlatan Ibrahimovic. Og netop ham har Crystal Palace-manager Alan Pardew et specielt forhold til, selv om han aldrig har stået overfor den 35-årige angriber. De mødtes en enkelt gang for 18 år siden, i forbindelse med et socialt arrangement i Sverige.
– Jeg har aldrig mødt Zlatan Ibrahimovic på banen før, så det er noget jeg ser frem til. Jeg mødte ham en gang da han var 17 år i Sverige. Min kone er svensk, og hele hendes familie er vilde med ham. Han er et ikon der, de tilbeder ham nærmest som en gud, siger Pardew i følge the Evening Standard.
Pardew uddyber, og hylder Zlatan for at have scoret nogle fantastiske mål, repræsentere fodboldspillet på en flot måde og generelt være en fantastisk og professionel person.
– Han får mig altid til at smile, fordi han spiller med den rette indstilling. Han husker nok ikke vores møde, men han gjorde det rigtig godt og var meget professionel i sin præsentation og tale, selv om han var ung, lyder det fra Alan Pardew.
Spørgsmålet er jo så, om Alan Pardew også kan smile efter aftenens kamp og mødet med Zlatan Ibrahimovic.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her