Personlig kommentar: Kampen er ikke slut endnu

Hermed følger en personlig meddelse fra undertegnede. Malcolm Glazer købte i dag Coolmoore-mafiaen og Harry Dobsons aktier i Manchester United. Han ejer…

Hermed følger en personlig meddelse fra undertegnede.

Malcolm Glazer købte i dag Coolmoore-mafiaen og Harry Dobsons aktier i Manchester United.
Han ejer dermed 63,25% af Manchester United.

Jeg vil gerne have lov til at forklare hvad det betyder.
Glazer ejer nu aktiemajoriteten i Manchester United, det betyder at han rent faktisk kan styre klubben, dog skal han fortsat tage hensyn til de 35,75% andre aktionærer.
Glazer kan dog fortsat gøre flere ting uden at tage hensyn til de øvrige.
Således betyder hans aktiemajoritet, at han kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling indenlænge og skille sig af med de bestyrelsesmedlemmer, som indtil nu har udtrykt sig afvisende overfor Glazer.
Han kan fx. også fyre David Gill som adm. direktør i Manchester United.

Hvad der er endnu værre er for os supportere er, at han nu føre den politik ud i livet, som han vil.
Han kan altså nu indsætte en bestyrelse, som gerne sætter billetpriserne adskillige procent op og måske sælge Old Trafford.
Vil du gerne tage ind og se en kamp på Nike Arena og betale 700 kroner for en dårlig plads?

Det som Glazer indtil nu ikke kan er, at han ikke kan overføre sin gæld over i virksomheden.
Således hæfter han ligenu personligt. Men så snart han når de 75%, så vil han kunne overføre gælden over i Manchester United og så er vi ovre i Leeds United-tilstande.

Derfor er der kun én ting, som vi supportere kan gøre.

Kæmp for Manchester United!

Det er nu, hvor du har chancen for at vise din kærlighed til klubben!

Shareholders United har ikke opgivet kampen.
De kæmper nu målrettet på at få de 25%, som kan sætte Glazer i en situation, hvor han ikke kan overføre sin gæld.

Så hvis du ikke ligenu er medlem af Shareholders United, så meld dig ind hurtigst muligt.
Hvis du allerede er, så køb flere aktier.
Det er nu hvor vi skal kæmpe!

Min kamp for Manchester United vil først stoppe, når Manchester United ikke ejes af Glazer mere.
Jeg er netop blevet spurgt af en journalist, hvordan jeg nu vil reagere, når United spiller.
Vil jeg droppe klubben helt? Vil jeg fortsætte min passion for klubben?

Svaret er svært…
Jeg har det ekstremt svært at droppe klubben totalt.
Tidligere har ideen om FC United været fremme, men den tanke vil jeg ikke ind på nu.
Nu handler det om, at lave så meget ballade som muligt.
Vi skal op af stolene og vise, at supporterne simpelthen ikke vil finde os i at sådan en lille – ja undskyld sproget – mide kan købe United.

Tilbage til spørgsmålet, som journalisten stillede mig.
Jeg vil ikke kunne sige hvorledes jeg vil reagere.
Det afhænger af så meget ligenu.
Jeg vil dog fortsætte mit boykot imod Manchester Uniteds produkter og dens sponsorer, heriblandt Pepsi, Nike, Budweiser, Vodafone m.v.
Om jeg vil boykotte klubben helt? Det bliver svært, specielt efter at jeg har lavet OldTrafford.dk som har bragt klubben tættere på hjertet.
Men faktum må blive, at jeg for altid vil følge Sir Matt Busby og synge

We”ll never die! We”ll never die!
We”ll keep the red flag flying high! “Cause Man United will never die!

Jeg vil for altid have en kærlighed til Manchester Uniteds historie…. Spørgsmålet er om jeg vil støtte “det nye Manchester United”? Svaret er, som sagt, jeg kan ikke svare på det på nuværende tidspunkt.

Jeg undskylder, at jeg har ytret min egen personlige holdning omkring dette. Nogle vil måske se mig som forræder… At jeg ikke støtter United til det sidste, men dertil vil jeg bare svare: United med Glazer vil aldrig nogensinde være supporternes klub.

Min kærlighed til Manchester United er så stærk ligenu, at jeg vil kæmpe til det sidste og jeg håber at mange andre United-fans er i samme båd.
Ihvertfald kan jeg høre at jeg ikke er alene, når jeg ser at der er flere hundrede United-fans samlet foran old Trafford for at protestere.

Previous Article

Reaktioner på Glazers bud

Next Article

Docherty: Uniteds sjæl er blevet solgt

ANNONCE