23-årige Edin Džeko har fortsat de gode takter fra sidste sæson, og opretholdt et imponerende scoringssnit i Bundesligaen. Det har kastet en masse interesse af sig fra flere af de førende Europæiske topklubber, heriblandt Manchester City, Arsenal, Chelsea, AC Milan og unavngivne spanske klubber.
Bosnieren scorede til 1-0 mod Manchester United på Old Trafford da de mødtes i Champions League, og Uniteds assistenttræner, Mike Phelan, afslører nu, at de har haft et godt øje til den høje angriber lige siden.
”Jeg er sikker på, at flere hold holder øje med ham. Om vi er en af dem? Vi følger altid talent, og vi er opdateret som alle andre. Han viste sin farlighed da vi mødtes på Old Trafford, og han er interessant, da han er en talentfuld høj spiller, der på nogle områder, er ideel til Premier League-fodbold. Han har staturen, han er god med bolden, og han har leveret på topplan allerede. Jeg er sikker på alle store klubber følger ham,” lyder de rosende vendinger fra Mike Phelan.