Phil: England vil lide uden Rio

Rio Ferdinand blev i december idømt en otte måneders karantæne for ikke at møde op til en dopingtest. Ferdinand påbegyndte sin karantæne den 17. januar,…

Rio Ferdinand blev i december idømt en otte måneders karantæne for ikke at møde op til en dopingtest. Ferdinand påbegyndte sin karantæne den 17. januar, og siden da har det gået ned af for United.

United lå på det tidspunkt nummer et, og havde det bedste forsvar i England. Da sidste kamp i denne sæson blev spillet lå United nummer tre. Hele 15 points efter Arsenal.

Phil Neville indrømmer at United led under Rios karantæne. Dette mener han også England kommer til og vurderer Englands chancer som væsentlig mindre, end hvis Rio havde været med.

”Vi har ikke indrømmet det før nu, men Rios fravær ramte os mere, end vi troede.

Phil sammenligner årets sæson med sæsonen 94/95, hvor Eric Cantona, præcis som Rio, fik otte måneders karantæne for et Kung-fu kick på en tilskuer. Også dengang lå United før karantænen godt, men efterfølgende gik det altså galt.

”Det ligner dengang Eric Cantona fik karantæne, og vi tabte ligaen. Folk troede ikke at det ville påvirke os, men efter sæsonen, indser du, hvor meget du savner en spiller. Hvis vi havde haft Rio, ville vi have været tættere på titlen, end vi er. Og med Rio i forsvaret, ville vi have haft en meget bedre chance for at vinde Champions League, så god er han.”

Rio Ferdinand vil være tilbage fra karantænen den 20. september.

Forrige artikel

United enige med Heinze

Næste artikel

Så er trøjen annonceret

ANNONCE