Den store historie i Manchester United under landskampspausen er Glazer-familiens mulige salg af klubben, som efter alt at dømme nærmer sig en kulmination.
I lørdags skrev flere troværdige medier, heriblandt The Times og The Athletic, at Sir Jim Ratcliffe var blevet enig med ejerne om et køb af 25% af aktierne i klubben. Derudover kom det frem, at Sheikh Jassim definitivt havde trukket sig fra processen.
Alt dette vender vært Niels Malmos i denne episode af podcasten sammen med sine to gæster. I denne uge er det tidligere redaktør på OldTrafford.dk, Selver Elezovic, samt Mads Cruckov, som både er United- og FCK-fan.
Samtidig varmes der også op til den kommende kamp mod Sheffield United i Premier League og Champions League-kampen mod FCK i næste uge.