Mourinho og Manchester United var i sommer med til at gøre Paul Pogba verdens dyreste fodboldspiller, da Juventus blev betalt £89 millioner, for at lade Pogba komme tilbage til Manchester.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Pogba og Mourinho sluttede sæsonen af med tre trofæer, men måtte samtidig erkende en skuffende sjetteplads.
Pogba har dog på den baggrund kun rosende ord til sin manager, efter sin første sæson tilbage i klubben.
– Han er “The Special One” fordi han vinder, fortalte Pogba Sky i Tyskland.
– Nogle gange gør han ekstreme ting. Mod Chelsea på Old Trafford, ændrede han vores taktiske formation lige op til kampstart.
– Vi havde aldrig øvet det på træningsbanen, men det virkede. Dét var specielt. Han vandt tre trofæer i sin første sæson, der er også specielt. Han fortjener sit navn.
Pogba fortalte endvidere Sky, hvordan Mourinho personligt bød ham velkommen til klubben i sommer, hvilket gav Pogba en god fornemmelse fra start.
– Han er en manager, der er meget tæt med sine spillere. Han stolede på mig og forsvarede mig. Det er alt hvad en spiller behøver.
Pogba skulle også flere gange stå på mål for sit dyre prisskilt, hvilket Mourinho flere gange var ude at forsvare. Pogba erkender dog, at hans første sæson i United, har budt på mange udfordringer.
– Jeg skulle vænne mig til den engelske liga, og jeg havde ikke nogen pre-season, så jeg skulle kaste mig direkte ud i det.
– Men jo mere jeg trænede, jo bedre blev jeg.
Pogba erkender også at resultaterne ikke var så positive, som de havde ønsket, men holder fast i de nåede målet for sæsonen, og synes alt i alt, det har været en god sæson.
Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?
Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her