– Pogba vil blive set som et røverkøb

José Murinho tror på, at folk snart vil se Pogba som værende et røverkøb.

Da Paul Pogba i sommer blev hentet til United, var det under kraftig debat om, om franskmanden nu også fortjente at blive verdens dyreste fodboldspiller. José Mourinho mener, at det er i den prisklasse, de gode spillere kommer til at koste de næste transfervinduer.

– Næste år vil en spiller med bare halvdelen af Pogbas evner koste det samme. Det er jeg sikker på. Og jeg glæder mig til det, for så vil forventningerne til Pogba også blive mindre, siger Mourinho til SkySports.

– For få år siden kostede en fantastisk spiller 25 millioner pund. Nu kan du knap nok få en udmærket spiller til den pris. Selv unge spillere på 20 år med stort potentiale kan købes til den pris.

Uniteds manager er glad for, hvad Pogba trods de store forventninger har bragt holdet.

– Jeg er virkelig glad for det, han gør for holdet. Han giver os en fantastisk balance, og han er stadig ung. Han kan være fantastisk, og jeg er sikker på, at du om et par år vil kalde ham for billig.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Herrera vil vinde på Wembley

Næste artikel

Mourinho: Young var kampens spiller

ANNONCE