Powell pressede på for skifte

Nick Powell indrømmer, at han pressede på for at få lejeaftalen med Leicester City i hus på transfervinduets sidste dag.

Udsigten til spilletid i Manchester United i den kommende sæson var så ringe for Nick Powell, at han satsede alt på at blive lejet ud, før transfervinduet smækkede i. 

Det fortæller den 20-årige midtbanespiller, der i resten af sæsonen skal tørne ud for oprykkerne hos Leicester. 

– Jeg var på nakken af min agent hele dagen, og han var sikkert træt af min stemme. Jeg forsøgte at få ham til at presse et skifte igennem, fordi jeg vil have fast spilletid og være mere involveret i Premier League, siger Powell til The Sun. 

Den tidligere Crewe-spiller tilbragte hele sidste sæson på leje hos Wigan Athletic. 

Men selvom, der var konkret interesse fra en række klubber i den næstbedste række, lokkede The Championship ikke på samme måde denne gang. 

– Vi mente begge, at der ville være en bedre mulighed i Leicester. Jeg kunne have skiftet til The Championship og spillet hver eneste uge, siger Powell og uddyber. 

– Men Premier League er det næste skridt for mig, og Leicester har givet mig en gylden mulighed for at få erfaring og blive bedre. Jeg skal først og fremmest sikre min plads på holdet, for den er langt fra givet. 

Foruden Powell fik Leicester også tilgang af Tom Lawrence fra United denne sommer. Sidstnævnte skiftede imidlertid på en permanent aftale. 

Forrige artikel

Rafael træner med igen

Næste artikel

3-5-2. Logisk valg? Passer det til Manchester United?

ANNONCE