Premier League åbner op for økonomikontrol

Den bedste engelske liga går videre med idéen om sit eget finansielle fair play program. Det vedtog de 20 Premier League klubformænd i dag.

Trods modstand fra enkelte klubber, så blev det i dag vedtaget på et møde blandt Premier Leagues 20 klubformænd at man skal gå videre med idéen om at få styr på klubbernes pengeforbrug.

Klubberne i Premier League står i øjeblikket overfor en kæmpe udfordring, idet deres tv-indtægter de kommende år vil eksplodere. For eksempel vil sidstepladsen i næste sæson modtage ligeså mange penge, som Manchester City modtog for at vinde Premier League sidste år.

Derfor arbejder klubberne nu hårdt på en løsning, hvorpå de kan sikre sig at pengene ikke vil medføre en yderligere eksplosion i spillerlønninger.

Med dagens beslutning, så vil Premier League nu arbejde videre på hvordan det egentligt kan lade sig gøre.

Det er især spørgsmålet om lønloft og hvor meget klubejerne må smide ind i klubben, som vaskeliggører processen.

Manchester City, Fulham og Aston Villa var ifølge flere engelske medier de eneste tre klubber, som ikke stemte for kontrol med klubbernes økonomi.

Desværre for dem, så skal 14 ud af de 20 klubber stemme for.

 

Forrige artikel

18. dec.: Vind EM 92 bogen

Næste artikel

Avis: United skuffer Mourinho-agent

ANNONCE