Protest i København på lørdag

(Opdatering markeres ved understregning) Christian Fahnøe(Dansk bestyrelsesmedlem i MUSCSB) og Undertegnede(Ejer af OldTrafford.dk) har gennem de sidste…

(Opdatering markeres ved understregning)

Christian Fahnøe(Dansk bestyrelsesmedlem i MUSCSB) og Undertegnede(Ejer af OldTrafford.dk) har gennem de sidste par dage gået og talt om hvordan vi i Danmark kan vise vores utilfredshed med Malcolm Glazers fjendtlige overtagelse af Manchester United.

Vi har på OldTrafford.dks forum diskuteret diverse ting omkring en protest, og er nu nået frem til en plan, som vi håber vil være i de flestes interesse.

Planen

12:00-12:30 – Vi mødes
Vi mødes klokken 12:00-12:30 på Kongens Nytorv i København(Ved metro-nedgangen). Herfra bevæger vi ved 12:30-tiden op gennem strøget i samlet flok, hvor vi deler flyers ud til forbipasserende og eventuelt på de pubber vi kommer forbi.
Ruten kan ændres ændres en smule grundet myndighederne

13:30-14:00 – Rådhuspladsen here we come
Herefter ankommer vi forhåbentlig til Rådhuspladsen omkring kl. 13:30-14:00, hvor vi opholder os indtil der er gjort klar på McGinty”s til at vi kan indtage den.
Når der er cleared, så bevæger vi os de 100 meter hen til McGinty”s, hvor ejeren Brian selv er medlem af Shareholders United.

15:00 Optakten starter
Optakten starter og der vil på McGinty”s være mulighed for at medbringe mad.(McDonald”s, BurgerKing, Shawarma, KFC m.fl. ligger tæt ved)

16:00 Star Wars
Klokken 16 begynder årets sidste fodboldkamp og det er imod Arsenal på Millenium Stadium i Cardiff.

Dresscode: Helt op til dig selv.
Gerne United-trøje, men husk sørgebind…
Husk en parably, såfremt de lover dårligt vejr.

Opførsel
Vi regner med at alle lever op til United-supporternes gode ry og ikke laver noget ballade. (Hadesange til Glazer må gerne synges).

Banners & flag
Det er tilladt at medbringe banners & flag, hvis dette haves.

Priser på McGinty”s
Vi forventer at alle der dukker op vil kunne få fadøl til 28 kroner og sodavand til 15.
Normalprisen er henholdsvis 35 og 20.

Alder
Der er ingen aldersgrænse!

Hensigt
Med vores trav gennem København ønsker vi at vise Danmark og resten af Verden, at vi Manchester United-fans ikke bryder os om Malcolm Glazers fjendtlige opkøb af Manchester United.
Samtidig ønsker vi vise vores sympati med byen Manchester og den engelske fodboldverden, som torsdag den 12. maj led et stort tab.

Malcolm Glazer er ikke ønsket i Manchester United, hverken af Mancunians, englændere, irere, amerikanere eller skandinaviere!

Medier
Vi forventer at der vil være en interesse fra mediernes side, som vil blive kontaktet i dag med information om vores protest.

Flyers
Der er lagt flyers op til ud udprint På OldTrafford.dk, som man kan printe ud og tage med.
Se mere her: Flyers

Fællestransport
Der arrangeres fællestransport fra Malmø og Jylland.
Se mere:Her

Kommer du?
Da vi gerne vil have et cirkaantal på hvor mange, som kommer har tænkt sig at komme, så må du gerne skrive en mail til protest@oldtrafford.dk, hvor du skriver at du kommer og om du tager venner med.
Hvis det kun er måske du kommer, så skriv alligevel til os, og skriv eventuelt grunden til det kun er måske, da vi så kan kalkulere med det.

Vi håber på, at se så mange fodboldfans som muligt i forbindelse med denne lille protest oh kan godt garantere for at der vil være en kanon stemning på trods af Glazers skygge, som hviler på os.
Så tag din ven, kæreste eller familie med til en fed dag i København.

Forrige artikel

Succesfuldt møde i Manchester

Næste artikel

Tre år til

ANNONCE