Stoke City har etableret sig som et robust midterhold i Premier League, efter de i 2008 rykkede op. Siden da har de dog ikke vundet, eller scoret, mod Manchester United, men det tror Stoke-træneren, Tony Pulis, på at der vil blive ændret på i morgen.
”Vi ved udmærket hvem vi er oppe imod – et af de bedste hold i landet. Vi skal spille op til vores bedste for at få noget ud af kampen, men vi vil ikke fokusere på andet, end hvad vi selv kan gøre. Sådan griber vi det altid an på Britannia. Vi spiller ikke ude, men hjemme, og derfor vil vi prøve at diktere spillet. Vi ved, at Manchester United vil have meget boldbesiddelse, så det er med at få noget ud af det, lige så snart vi har klatten,” siger Tony Pulis forud for morgendagens Premier League-opgør.
Stoke City har haft held på transfermarkedet denne sommer, og netop det tror Tony Pulis på kan være altafgørende for hjemmeholdets chancer. Jermaine Pennant, Jon Walters og Kenwyne Jones har alle forstærket mandskabet, og gjort det farligere offensivt.
”Jeg synes vi har forbedret os som hold. Pennant og Etherington har masser af fart i benene ned af kanterne, og så er der selvfølgelig Walters og Kenwyne som gør det godt oppe foran. Vi har mandskabet til at drille de store, så det er bare hvorvidt vi kan få det bedste ud af alle på dagen. Med lidt held, og med et Manchester United-hold der er lidt ved siden af sig selv for tiden, så er det muligt.”
Hvilke tanker sidder du med til opgøret? Del dem med andre supportere på forummet her.