Queiroz: United ikke et emne

Portugal valgte i sidste uge at fyre Carlos Queiroz som landstræner efter en række skuffende resultater. Siden da har rygterne omkring et nyt job for den…

Portugal valgte i sidste uge at fyre Carlos Queiroz som landstræner efter en række skuffende resultater. Siden da har rygterne omkring et nyt job for den 58-årige portugiser været mange.

Således er der også blevet spekuleret i, om Queiroz kunne være på vej tilbage til Manchester United i en rolle som assistent for Sir Alex Ferguson.

Det afviser hovedpersonen dog nu selv.

”Jeg har nogle dejlige minder derfra (i England, red), og det er muligt, at der er en åbning der. Men ikke i Manchester United,” siger Queiroz ifølge IMSscouting.com.

”Jeg har fået tilbud fra Australien, Japan og Fulham, men jeg bekymrer mig ikke i øjeblikket om mit næste job. Jeg venter på det rigtige tilbud,” slutter den tidligere United-assistent.

Mike Phelan og René Meulensteen overtog Carlos Queiroz rolle i United, da han i 2008 fik tilbudt drømmejobbet som portugisisk landstræner

Forrige artikel

Valencias sæson kan være ovre

Næste artikel

Valencias operation en succes

ANNONCE