Queiroz: Vi er kun ved at varme op

Carlos Queiroz advarer nu de nærmeste konkurrenter – nærmest lyrisk; “You aint seen nothing yet.” Sir Alex” assistent mener, at United har muligheden for…

Carlos Queiroz advarer nu de nærmeste konkurrenter – nærmest lyrisk; “You aint seen nothing yet.”
Sir Alex” assistent mener, at United har muligheden for at være et endnu bedre hold, end de allerede er.

“Vi har muligheden for udfordre vores spillere til at levere endnu bedre på banen, og derfor forventer vi, at vi fra nu af og resten af sæsonen vil se endnu mere af vores spillere. Det er, hvad der er brug for, hvis vi vil vinde titler,” siger Queiroz, der på det sidste har fået en større rolle på Old Trafford.

Selvom “De Røde Djævle” har vundet de sidste fem kampe i træk, og derved har lagt den ene hånd på trofæet, mener Queiroz, at de næste kampe mod Aston Villa, Middlesbrough og West Ham vil være lige så afgørende.

“Det vi i bund og grund skal gøre, er at vinde de næste syv kampe. Du kan på ingen måder så meget som drømme om at blive mestre, hvis du ikke udfører dit job til perfektion. Det er vigtigt, at vi går ind til de næste kampe med netop den indstilling,” siger portugiseren, der giver Evra ret i, at resten af kampene er som finaler. Intet er vigtigere end de tre point.

Sir Alex Ferguson fremhæver kampen mod Chelsea som den afgørende kamp for sæsonen.

“Jeg tror, at kampen mod Chelsea er nøglen til mesterskabet. Især, fordi vi skal besøge dem, og de har en fantastisk hjemmestatistik,” siger Fergie, der understreger, at selv om holdet er foran, tager de intet for givet.

“Som jeg har sagt hele tiden – det hold, der spiller mest stabilt fra start til slut, ender med at vinde mesterskabet. Vi har holdt stabiliteten fra sidste sæson, vi ligger godt til i ligaen og er i kvartfinalerne i Champions League,” siger Ferguson.

Forrige artikel

Neville ude resten af sæsonen

Næste artikel

Anderson stortrives i Manchester

ANNONCE