Med flere spændende talenter end længe set i ungdomsafdelingen samt et par supereksemplarer af slagsen hentet udefra, ser Manchester Uniteds fremtidsudsigter vurderet udfra spillertruppen ganske lys ud.
Derfor har man da også snakket om, at holdet var i en opbygningsfase, når de resultater, man gerne så i klubben, ikke lige er donget ind på lystavlen med samme regelmæssighed som i storhedstiden. Men Uniteds portugisiske assistent medgiver, at det er et dårligt alibi at undskylde sig med fremtiden.
“Når man kigger på truppen og ser spillere som Cristiano Ronaldo, Wayne Rooney og Kieran Richardson, så hersker der ingen tvivl om, at vi går en lys fremtid i møde. Men vores opgave er altså, at lave et fantastisk hold allerede nu. En storklub som denne kan ikke blive med at snakke om fremtid, for det er nutiden der i første omgang tæller,” lyder en sjældent kontant melding fra Carlos.