Rangnick: I sidste ende fortjente vi at vinde

Ralf Rangnick syntes, hans hold fortjente de tre point mod West Ham, og talte i særdeleshed pænt om hans tre indskifteres indsats efter dagens opgør.

Det blev til en karakteristisk sidste-minuts-sejr, da Manchester United i eftermiddag kunne hive tre uhyre vigtige point til sig mod West Ham. Og Ralf Rangnick var også meget tilfreds med sit mandskab, som han mente fortjente at hive sejren i land i 11. time.

– De bedste sejre er dem, hvor man scorer i sidste sekund. Jeg synes vi fortjente at vinde i sidste ende. I et par situationer, ville jeg ønske, vi havde afleveret bolden i stedet for at skyde fra hvor som helst, siger Rangnick til Sky Sports efter kampen.

Kampen bar ikke præg af særligt effektiv offensiv fodbold og kastede meget få store chancer af sig. Og Rangnicks tilfredshed tildeles også primært arbejdet i den modsatte ende af banen.

– Med tanke på at vi spillede mod Brentford for at et par dage siden, så holdet fysisk godt ud. Måden, vi spillede på defensivt – vandt bolde tilbage – var jeg virkelig tilfreds med, udtaler Rangnick om holdets defensive indsats.

I sidste ende viste Uniteds tre indskiftere, Edinson Cavani, Marcus Rashford og Anthony Martial, sig at være udslagsgivende for resultatet. Alle tre havde en fod med i opspillet til 1-0 målet, og Ralf Rangnick understregede også vigtigheden af, at hans folk fra bænken endte med at gøre en forskel.

– Jeg er meget tilfreds med, at de tre indskiftere lagde op til og scorede målet. De var alle involveret. Det gør det endnu vigtigere. Jeg ville ønske, vi havde de to point fra Villa Park, men med 17 point nu[Siden Rangnick kom til] er vi tilfredse, sagde Rangnick efterfølgende om hans ændringer i løbet af kampen.

Med tre point i dag, kravler United op på en øjeblikkelig 4. plads, men kan altså være nødt til at give top-4 placeringen væk til enten Tottenham eller Arsenal, som begge skal i aktion i morgen.

 

Forrige artikel
Maguire i duel mod West Ham

Karakterbogen: Flere brændte ud efter flot start

Næste artikel

Rashford efter sejrsmål i 'Fergie Time': Det er en vidunderlig følelse

ANNONCE