Rashford bliver månedens spiller i Premier League

Marcus Rashford har i januar spillet sig til prisen som ligaens bedste spiller. Han vinder foran blandt andre Victor Lindelöf.

For første gang siden 2016 er det en Manchester United-spiller, der vinder titlen som månedens spiller i Premier League. Det står klart, efter Premier League har offentliggjort, at Marcus Rashford tager titlen i januar.

Han vinder foran Victor Lindelöf, Joshua King, Alexandre Lacazette, Tom Heaton og James Ward-Prowse.

Marcus Rashford havde en fremragende januar, hvor han scorede tre mål i Premier League. Heriblandt blev han matchvinder mod Tottenham og Brighton.  

Generelt har den 21-årige også modtaget mange roser for sit spil, siden Ole Gunnar Solskjær, der også netop er blevet kåret til månedens manager, overtog managerposten i december.

Sidste gang, en United-spiller vandt prisen som månedens spiller, var det Zlatan Ibrahimovic, der tog titlen i december 2016.

Forrige artikel

Solskjær er månedens manager i Premier League

Næste artikel

Optakt: Ole kan få sjette udebanesejr på stribe

ANNONCE