Rashford: Du lever for de her øjeblikke

Marcus Rashford cementerede Manchester Uniteds sensation, da han sparkede bolden knastørt forbi Buffon på et straffespark i de døende minutter.

– Jeg tænkte bare: hold hovedet koldt, du ved? Det er det her, jeg træner hver dag. Jeg ville gerne tage det, og det ville andre på banen måske også, men det betyder ikke noget, for vi er videre til næste runde.

Den unge englænder fortæller til BT Sport, at ventetiden op til selve straffesparket var en hård omgang. 

– Ventetiden før straffesparket var nok det hårdeste, men det er alt sammen en del af spillet. Det er disse øjeblikke, vi lever for. Du vil igennem disse øjeblikke og komme smilende ud på den anden side. 

United sejrede i Paris trods fraværet af ti førsteholdsspillere, hvor fem af dem startede i første kamp på Old Trafford. Og Rashford var da også klar over, at fordelen lå hos PSG. 

– Alt så ud til at være imod os, men vi er vant til at overleve disse øjeblikke, og i dag gjorde vi det igen. Vi tager den her kamp med os, men vi kan stadig forbedre os. Vi bliver ved med at presse os selv. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forrige artikel

Lukaku nyder at spille med Rashford

Næste artikel

Miraklet i Paris fortalt i billeder

ANNONCE