Real glade for lodtrækningen

Real Madrid virker ganske godt tilfredse med at de skal op mod Manchester United i Champions League.

Mens United har reageret med en smule respekt, og anerkender at de skal op mod et klassehold i Real Madrid, virker den spanske kongeklub ikke ligefremt nervøse forud for mødet med Rooney og co.

– Godt, Manchester, godt nok. Det er en god lodtrækning. Vi har spillet mod dem to gange før og slået dem ud begge gange, skulle Reals præsident Florentino Perez have udtalt efter lodtrækningen.

Samme holdning delte Real Madrid-legenden Emilio Butragueno, som mente at United var ærgerlige over lodtrækningen, og helst havde ventet med at møde Real Madrid til senere i turneringen.

Speciel kamp for Ronaldo

Netop Butragueno hæfter sig desuden ved, at Cristiano Ronaldo vender retur til sin gamle hjemmebane, og han forventer at den portugisiske stjerne sender sin tidligere arbejdsgiver ud i Champions League-mørket.

– Det vil være en speciel kamp for Cristiano. Han vil komme tilbage til hans hjem gennem lang tid. Det bliver en kamp han aldrig glemmer, vi håber han har en god kamp og hjælper med at sende os videre, siger Emilio Butragueno.

Ronaldo skiftede i 2009 til Madrid for en rekord-sum på 80 millioner pund, og har siden haft bombet mål på samlebånd ind for Mourinhos mandskab, og hjalp dem med at vinde mesterskabet sidste år. Emilio Butragueno er sikker på Ronaldo vil tackle presset på Old Trafford på fornem og professionel vis.

– Han er en sensationel spiller, og vi er lykkelige over at have ham i Real Madrid. Han er en eksemplarisk professionel der vil give sit yderste for at hjælpe Real Madrid – hans hold. Det bliver en tæt kamp, men spiller vi vores bedste går vi videre, siger Butragueno.

 

Forrige artikel

Rafael nomineret til årets brasilianer

Næste artikel

Garay rygtes til United

ANNONCE