The Guardian skriver i dag, at gruppen af velhavende United-fans, de såkaldte Red Knights, er løbet ind i nye problemer i forbindelse med at udarbejde et bud på at købe Manchester United fra Glazer-familien.
I forvejen løb gruppen, der ledes af Goldman Sachs-topøkonomen Jim O”Neill, ind i problemer med askeskyen, som betød flere aflyste møder.
I dag skriver The Guardian så, at flere ledende personer i gruppen har mistet troen på projektet på grund af uoverensstemmelser omkring supporternes ejerskab af klubben. I gruppens plan hører det med, at supporterne får en vigtig og integreret andel af fodboldklubben. I den forbindelse samarbejder med Manchester United Supporters Trust.
Men her til formiddag har gruppen på ny forsikret, at de ikke har mistet troen på projektet og at de fortsat arbejder på et bud.
“Forhandlingerne har aldrig været bedre og udvikler sig fortsat positivt,” siger en kilde til nyhedsbureauet AP.