Red Knights i aktion efter sæsonen

The Red Knights, som gruppen kalder sig, arbejder i øjeblikket på at skaffe nok kapital til et forsøg på at købe den upopulære Glazer-familie ud af…

The Red Knights, som gruppen kalder sig, arbejder i øjeblikket på at skaffe nok kapital til et forsøg på at købe den upopulære Glazer-familie ud af Manchester United. Indtil videre har amerikanerne dog afvist, at et salg kan komme på tale.

Fredag slog The Red Knights dog fast, at man stadig arbejder på et bud, men at United-fans ikke skal regne med et udspil før efter sæsonen. Dette er der ifølge gruppen en bestemt grund til.

”Fordelen er, at det vil minimere indflydelsen på holdets præstationer, nu hvor de går ind i den afgørende fase af sæsonen,” lyder det i pressemeddelelsen.

Malcolm Glazer har siden sin overtagelse af Manchester United påført klubben et underskud på mere end 700 millioner pund, hvilket blandt andet har resulteret i, at priserne på sæsonkort er steget voldsomt.

Forrige artikel

Giggs overvejer landsholdscomeback

Næste artikel

Aftenens opstilling

ANNONCE