West Hams anfører har gjort sig positivt bemærket lige siden han brød igennem hos Wimbledon som ganske ung. Og efter at have bevist sit værd i Premier League i den forgange sæson, er United nu interesseret.
Det hævder The Guardians søndagsudgave The Observer i hvert fald. Ifølge avisen har arbejdsbien en klausul i kontrakten, der gør det muligt for ham at skifte til en top 3-klub. Passer det, kan det sætte Arsenal ud af spillet om West Hams nøglespiller.
Det er nemlig ikke kun Fergie, men også Arsene Wenger, som i disse dage kigger intenst efter midtbanespillere. Men da Arsenal blev nummer fire sidste år, vil de ikke være indbefattet af den mulige klausul. Og Reo-Coker menes ikke at foretrække Arsenal fremfor United eller omvendt.
Hvor mange penge, der skal findes frem fra tegnebogen, melder historien intet om.