Sir Alex Ferguson synes endnu en gang at have vundet en psykologisk krig med en mesterskabskonkurrent. Manchester City er røget fra førerposition til forfald på bare en måneds tid.
At der er opgivende attituder på Etihad Stadium bekræftes nu af Micah Richards, som havde svært ved at bevare fatningen efter Uniteds nøglesejr mod Blackburn.
“Jeg var indstillet på, de ville score sejrsmålet, men da målet så kom havde jeg lyst til at tude. Jeg har aldrig været tæt på at græde over fodbold før, selvom det er et følelsesladet spil med sejre og nederlag, men denne gang var det tæt på. Så meget betyder det for mig,” siger Richards til engelske medier.
Samtidig sender Richards en stor portion kredit i retning af Ferguson, som styrer mod sit 13. mesterskab.
“Ferguson er en af de bedste managere, jeg nogensinde er stødt på. Var vi blevet slået 6-1 i oktober, havde United haft et forspring på 20 point nu.”
Uniteds forspring begrænser sig i øjeblikket til otte point inden aftenens kampe, hvor United møder Wigan, mens City tager imod West Bromwich.