Kieran Richardson fik i den forgangne uge debut på det engelske U-21 landshold og det gav stort indtryk på landstræner, Peter Taylor, som nu hylder midtbanespilleren, som netop nu er udlejet til WBA, hvor han gør det rigtig godt for Bryan Robsons trup.
“Det var første gang han var involveret i U-21 landsholdet og han gjorde det exceptionelt.
Jeg ved at WBA er glade for ham siden han kom derned fra United. Han spiller på den centrale midtbane der, men for os har han været rigtig hurtig og meget talentfuld. Jeg ser ham som en ny venste-wing,” udtaler Peter Taylor til Manchester Evening News.
Med henblik på Englands mangeårige problemer med at finde en god spiller på venstre-kanten, så kan Richardson måske blive Englands nye håb, men endnu er det spring for at tage, forudser Taylor.
“Jeg er ikke sikker på at han kan banke på A-landsholdets dør endnu, da han kun har haft 2 ungdomslandskampe.
Men han har alt talentet. Han er sindsyg hurtig, han har alle færdighederne og jeg tror han vil drage nytte af de kampe han får i WBA, hvor han spiller en vigtig rolle,” siger Taylor.
Richardson blev i United brugt på venstrekanten og mange har før set ham som en ny Giggs, men hans udvikling faldt lidt i stå inden han kom til WBA, hvor han nu er blomstret op på den centrale midtbane.
“Jeg håber han nød tiden med U-21 holdet, fordi han vil helt sikkert få endnu en invitation,”