Den engelske ungdomslandsholdsspiller har gjort det formidabelt hos Bryan Robsons WBA, men han vil vende tilbage når sæsonen er slut.
Den unge Kieran Richardson har virkelig draget nytte af tiden i WBA, hvor han bl.a. har scoret to mål og blevet udtaget til det engelske U-21landshold, hvor han modtog stor ros efter sin debut.
Siden da har de fleste WBA-fans håbet på,a t Unite dville lade “Robbo” beholde den unge venstrekant-spiller, men håber skyder Sir Alex Ferguson nu til sænk.
“Jeg havde en snak med Kierans far i sidste uge og planen er nu, at få ham tilbage når sæsonen er slut og se hvad vi så skal gøre.
Grunden til vi sendte ham til WBA var for at lade ham spille førsteholdsfodbold,” udtaler Sir Alex Ferguson og tilkendegiver at det var samme hensigt, da Chris Eagles tidligere på sæsonen blev udlånt til Watford. Eagles er dog nu tilbage på Uniteds reservehold.
Hovedpersonen selv, Kieran Richardson, har været godt tilfreds med at blive lånt ud til Bryan Robsons.
“Jeg tror at Alex Ferguson skal se, at man godt kan klare det i kampens hede, at du kan vinde for holdet under et stort pres og i en atmosfære som tester din karakter til det ekstreme.
Jeg er kommet ind fra bænken 4 gange for United i Premier League. Jeg havde aldrig startet inde og det kan blive hårdt for din selvtillid.
Jeg er lang mere sikker på banen nu. Jeg ved, at jeg kan klare det foran mange mennesker,” udtaler en selvsikker Kieran Richardson til MEN.
“Selvfølgelig ved jeg, at jeg stadig har en masse at lære, men når jeg kommer tilbage til Old Trafford efter dette udlån, så vil jeg ikke høre folk sætte spørgsmålstegn ved min førsteholdserfaring mere.
Jeg har været der og gjort det. Jeg vil spille i Premier League i næste sæson og jeg ved jeg kan.
Jeg håber jeg har givet træneren noget at tænke på.
Det vil blive en stor sæson for United. Det er et must at vi vinder ligaen. Hver spiller skal kæmpe for sin plads og jeg vil være med til at kæmpe for min,” udtaler den tidligere West Ham-spiller, som sammen med sin familie blev hentet til Manchester i de tidlige teenage-år.