Manchester Uniteds ubestridte konge af Twitter, Rio Ferdinand, må betale 45.000 pund for et tweet, han sendte af sted hen over sommeren.
I sit tweet kaldte han Ashley Cole for “choc ice”, hvilket det engelske fodboldforbunds kommission takserede som en racistisk bemærkning til Chelsea-spilleren.
Udover bøden på 45.000 pund, så modtog Rio Ferdinand også en advarsel mod fremtidige bemærkninger af den karakter.
Kommentaren kom efter Ashley Coles støtte til holdkammeraten John Terry, som hen over sommeren var på anklagebænken for racisme mod Rio Ferdinands lillebror Anton Ferdinand.