Rio Ferdinand betragter stadig Liverpool som Manchester Uniteds største rivaler med Manchester City lige i hælene.
Dermed forsøger den 34-årige forsvarsspiller at dæmpe gemytterne forud for mandagens kamp mod Chelsea på Old Trafford.
– Jeg vil ikke sige, at Chelsea er én af mine yndlingskampe. Der er som regel mere hype op til Liverpool- og City-kampene. Og følelsen efter at vinde én af de kampe er nok det bedste i hele sæsonen, siger Ferdinand ifølge The Express.
De engelske mestre byder Chelsea op til dans på mandag klokken 21.