Robson: United kommer hurtigt tilbage

Den tidligere kaptajn regner med at United under Louis van Gaal vil finde tilbage på sporet, og hurtigt blande sig i toppen af ligaen igen.

Sidste sæson var nærmest en lang skuffelse, og endte med en 7.plads for de regerende engelske mestre. Afskeden med Sir Alex var sværere end forventet, og United fik dermed den dårligste placering i ligaen siden 1990.

Det skal der rettes op på i den kommende sæson, og derfor er hollandske Louis van Gaal hentet ind som ny manager, og der er store forventninger til van Gaal, også fra Bryan Robsons side.

– Jeg tror United slår tilbage med det samme. Du så under VM hvor godt organiseret Holland var, og den disciplin de havde. Forhåbentlig kan han overføre dette til United, det tror jeg har kan, siger Robson i følge BBC.

Ganske vist har flere erfarne kræfter forladt Old Trafford denne sommer, men den tidligere anfører for United er sikker på et par nye signings og forbedrede præstation fra de spillere der allerede er i truppen, vil give et boost i stillingen.

_ Vi har brug for flere nede i bagkæden, og det ville være godt med en ny midtbanespiller, som kunne have stor indflydelse på holdet. Flere spillere skuffede sidste sæson, og præsterede slet ikke som de gjorde under Sir Alex. De er uden tvivl spændte og vil tage udfordringen op under den nye manager, lyder det fra Robson.

Forrige artikel

Bud accepteret på Vidal

Næste artikel

Bebe håber på Benfica-skifte

ANNONCE