Rodgers lover stærk sæsonafslutning

Brendan Rodgers mener ikke, at hans Liverpool-mandskab spillede særlig godt i 2-1-nederlaget til Manchester United, men spår, at hans hold reagerer positivt og slutter sæsonen stærkt.

Liverpool måtte søndag se sig slået, da de tabte 2-1 til Manchester United hjemme på Anfield. Manager Brendan Rodgers var utilfreds med præstationen, men lover, at hans mandskab slutter sæsonen stærkt.

– Jeg var skuffet over første halvleg. Vi stod alt for dybt i banen. De var fremragende og fortjente deres føring. Men spillerne viste stort mod i anden halvleg og viste karakter, siger Brendan Rodgers til Sky Sports.

– Uden at spille godt,havde vi stadig en chance. Vi havde brug for lidt held, men det lykkedes ikke. Vi får en reaktion efter det her og slutter sæsonen stærkt, siger Liverpool-manageren.

Det bliver dog ikke nødvendigvis ligetil for Liverpool at komme hurtigt tilbage på sporet. I næste Premier League-spillerunde møder de formstærke Arsenal på udebane.

Forrige artikel

Van Gaal jagter andenpladsen

Næste artikel

- Vi spillede rigtig godt i første halvleg

ANNONCE