Rojo: Van Gaal kommer til at vinde titler

Marcos Rojo tror på, at den hollandske manager kommer til at løfte trofæer i sin tid på Old Trafford.

Manchester United har nu spillet to sæsoner uden at vinde en enkelt titel, hvilket ikke er sket i 26 år. Den argentinske forsvarsspiller er dog vis på, at det er et spørgsmål om tid, før der igen bliver fyldt op i trofæskabet på Old Trafford.

– Louis van Gaal kommer til at opnå succes i Manchester United. For mig er det ikke engang et spørgsmål – han kommer til at vinde titler, udtalte argentineren til pressen ved Argentinas lejr til Copa America.

– Allerede til første træning kunne vi fornemme, at han er en vinder. Han forlanger meget. Han er ikke kun ude på at forbedre holdet men også den enkelte spiller. Han har gjort mig til en bedre spiller.

Marcos Rojo, Angel di Maria og resten af det argentinske landshold spiller finale i Copa America i aften, lørdag, kl. 22.

Forrige artikel

- United er ikke på Chelseas niveau

Næste artikel

Van Persie er tæt på Fenerbache

ANNONCE