Romano: Atalanta vil leje Diallo resten af sæsonen

Ifølge Fabrizio Romano er Atalanta interesserede i at leje Amad Diallo indtil juni måned.

2021 og dermed også januartransfervinduet er skudt i gang, og det betyder, at nyerhvervelsen af Amad Diallo fra Atalanta blot er simpelt papirarbejde fra at blive en realitet. Men Atalanta ønsker angiveligt, at Diallo bliver lidt længere. Det skriver Fabrizio Romano på twitter.

Transferjournalisten fortæller, at Atalanta-træner Gian Piero Gasperini gerne vil beholde den unge kantspiller indtil juni måned på en halvårig lejeaftale, men det er ikke i hverken Manchester United eller Amad Diallos egen interesse.

Angiveligt vil Manchester United gerne have kantspilleren med det samme, og Amad Diallo vil også gerne til Manchester hurtigst muligt. Manchester Evening News’ journalist Rich Fay uddyber og opbakker historien på Twitter:

– United har ingen planer om at udleje Amad Diallo. Ole Gunnar Solskjær ser frem til at kunne byde ham velkommen til Manchester, og vil snarest muligt begynde processen om at udvikle ham til en kantspiller på førsteholdet. 

Udover dette, blev Ole Gunnar Solskjær efter gårsdagens kamp mod Aston Villa spurgt ind til Diallos situation, hvor han svarede således:

– Vi har styr på papirarbejdet, og jeg kan ikke se, hvilke forhindringer, der skulle være, så han burde snart være United-spiller. Meget spændt på at få ham ind, men han skal have tid til at udvikle sig. Udover det tænker jeg ikke for meget på januarvinduet.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Leg Ole Gunnar Solskjær på holdet.dk

Næste artikel

OT.dk transferoverblik: United forventer Pogba-afgang til sommer, Caicedo-handel nærmer sig

ANNONCE