Romano: To klubber er i spil til Lingard før lukketid

Med under syv timer tilbage af januartransfervinduet kan Jesse Lingard stadig nå at forlade United på en lejeaftale. Newcastle og West Ham lurer i kulissen.

Flere spillere håber på at forlade Manchester United, inden transfervinduet lukker i natten til tirsdag.

En af disse spillere er Jesse Lingard, som angiveligt har afholdt et møde med Ralf Rangnick tidligere på dagen i håbet om at få lov til at forlade “De Røde Djævle” i jagten på spilletid.

Simon Stone fra BBC skrev midt på dagen, at forhandlingerne mellem Newcastle og United var brudt sammen, men et par timer senere noterede David Ornstein fra The Athletic, at den nyrige Premier League-klub var kommet med et nyt, forbedret tilbud.

I samme ombæring fortalte David Ornstein, at West Ham også havde sendt følehornene ud for Jesse Lingard i håbet om en genforening med den engelske landsholdspiller, som var en stor succes for “The Hammers” i den forgangne sæson.

Fabrizio Romano bekræfter denne interesse, og den italienske transferjournalist skriver, at de to klubber fortsat kan nå at lande en aftale med United om Jesse Lingard.

Følg med her på OldTrafford.dk, hvor vi vil berette om, hvis der sker noget i United op til lukketid.

Forrige artikel
Old Trafford

The Times: United ventes ikke at hente nogen ind

Næste artikel
Donny van de Beek

Officielt: Van de Beek udlejes til Everton

ANNONCE