Romano: United tæt på forlængelse med Fernandes

Ifølge den italienske transfer-guru er Manchester United tæt at have en ny aftale i hus med portugiseren.

Den nærmest legendariske italienske transferguru, Fabrizio Romano, melder i aften på Twitter, at Bruno Fernandes og Manchester United er meget tæt på at have en ny kontrakt til portugiseren klar til underskrivning.

Ifølge italieneren oplevede man et gennembrud i kontraktforhandlingerne i sidste uge, og forhandlingerne skulle nu være i sine sidste stadier, inden man altså i klubben forhåbentlig kan offentliggøre en fornyelse af Brunos kontrakt.

I sine indtil videre 117 kampe for De Røde Djævle har Fernandes produceret 88 målinvolveringer, og ifølge den italienske journalist er det Uniteds ønske, at Bruno også skal være en nøglespiller for fremtiden.

Som tingene står lige nu, er Bruno Fernandes kontraktuelt bundet til Manchester United indtil 2025 med mulighed for en 1-årig forlængelse.

Forrige artikel

Pogba ramt af depression under Mourinho

Næste artikel
Luke Shaw jubler efter en scoring for England

Shaw: Føler mig altid velkommen på landsholdet

ANNONCE