Ronaldo afgjorde Keanos aften

United dominerede stort i første part af kampen, og det var rent uheld og godt målmandsspil af Celtics Artur Boruc, der holdt United fra at score. Louis…

United dominerede stort i første part af kampen, og det var rent uheld og godt målmandsspil af Celtics Artur Boruc, der holdt United fra at score.

Louis Saha og Cristiano Ronaldo brændte, før Boruc for alvor overtog stjernestatus i showet for et par sekunder, da han mirakuløst reddede et forsøg fra Giuseppe Rossi og på sin vis dermed også var skyld i, at der ikke blev scoret i de første 45 minutter. Her kom Celtic som kampen skred frem bedre og bedre med, men et frisparksforsøg var det bedste de kunne byde på. Tim Howard fik relativt enkelt bokset væk.

Fra anden halvlegs begyndelse kom tidspunktet, alle med rødt blod i årene havde ventet på, da Roy Keane klædte om fra Celtics stribede til den røde trøje. Straks fandt Keano ind i dirigentrollen på midten, og han kunne juble med de tidligere holdkammerater efter ti minutter. Ryan Giggs spillede Cristiano Ronaldo igennem, og Ron trillede køligt bolden imellem benene på Boruc og i netmaskerne. Efter 80 minutter var Ronaldo mindre heldig, da en scoring fra hans side blev underkendt for offside – Solskjær stod for oplægget.

Chokindkøbet hos Celtic i vintertransfervinduet var den tidligere United-striker Dion Dublin, som også var fint involveret i Keanos æresmatch. Han fik en af Celtics bedste chancer kort før tid på oplæg af Stephen Pearson, men skød forbi, og blev i stedet få minutter senere hovedperson i den anden ende. På stregen forhindrede han Gary Neville i at score et af sine sjældne mål i de dødende minutter.

Mere om Keanos testimonial følger…

Forrige artikel

Se Keanes Testemonial Online

Næste artikel

Ruud: Jeg ville have været med

ANNONCE