Ronaldo er det rette sted

Cristiano Ronaldo har igen været ude og slå fast, at han bliver på Old Trafford. Det sker efter han har hjulpet “De Røde Djævle” til deres andet…

Cristiano Ronaldo har igen været ude og slå fast, at han bliver på Old Trafford. Det sker efter han har hjulpet “De Røde Djævle” til deres andet mesterskab i træk. Det er næppe gået nogen forbi, at Ronaldo har været her der og alle vegne i den sæson, der nu går på hæld. Den 23-årige portugiser har samlet scoret 41 mål, og det har altså fået Real Madrid til offentligt at udtrykke interesse for fløjen.

Ronaldo fortæller dog, at han elsker livet i Manchester, og han tror fuldt ud på, at Old Trafford er det perfekte sted at være for hans fremtidige udvikling som fodboldspiller.

“Jeg er i den rigtige klub, spiller med de rigtige spillere, og jeg lærer hele tiden,” fortæller han til MUTV.

“Det er det, der er så fedt ved at være i United. Jeg udvikler hele tiden mit spil, og jeg vil gerne blive bedre for hver sæson. Jeg synes selv, at jeg er en bedre spiller, end jeg var for fem år siden. Den sæson har har været rigtig god for mig. Jeg har scoret mange mål, holdet har spillet godt, og vi er blevet mestre. Det er fantastisk.”

Ronaldo hjalp United godt på vej til at vinde mesterskabet søndag, da han fik omsat et straffespark til en 1-0-føring mod Wigan. United vandt som bekendt ligaen, og om det siger fløjen:

“Det er en utrolig dejlig følelse af vinde ligaen. Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan det er at være mestre – det er fantastisk. Jeg troede ikke, at vi skulle vente helt til sidste runde, men for at være helt ærlig, så føles det bare endnu bedre. Da dommeren fløjtede af, var det ikke til at tro. Vi har arbejdet hårdt i ni måneder, og jeg er meget stolt over at være mester.”

Forrige artikel

Kollegerne hyldede Fergie

Næste artikel

"Vi er ikke færdige endnu"

ANNONCE