Ronaldo gentager sig selv: “Fergie har lært mig alt”

Den femdobbelte Ballon d’Or-vinder har ikke glemt, hvem der gav ham chancen i England. – Ferguson var som en far for mig, siger Cristiano Ronaldo.

Det kan godt være, at det snart er 10 år siden, at Cristiano Ronaldo skiftede fra Manchester United til Real Madrid. Men den portugisiske verdensstjerne nævner stadig Sir Alex Ferguson, når han bliver spurgt ind til, hvem der har påvirket hans karriere. 

– Han var altafgørende for mig. Da jeg skiftede fra Sporting Lissabon til Manchester, havde jeg stadig den portugisiske mentalitet; for mange driblinger og for mange dårlige beslutninger, siger Cristiano Ronaldo til DAZN, som er en streaming-tjeneste, der lige har tilknyttet Juventus-spilleren som ambassadør. 

– Som jeg har sagt mange gange tidligere, så har han lært mig alt. Han var som en far for mig, og han hjalp mig meget.

Den 33-årige portugiser fik sin Serie A-debut for Juventus i lørdags, hvor han sammen med resten af holdet besejrede Chievo 3-2. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Spansk avis: Pogba bliver i United

Næste artikel

Podcast: Er United i krise?

ANNONCE