Manchester Uniteds unge portugiser, Christiano Ronaldo, nægtede sammen med Tottenham-spilleren, Helder Postiga at tage en dopingprøve op til ungdomslandskampen imod Frankrig i onsdags.
Den 18-årige angriber blev sammen med Postiga kaldt til dopingprøve hos det franske anti-doping forbund, men nægtede at tage dopingprøven, og de to spillere er nu blevet meldt til både UEFA og det franske fodbolforbund.
Portugiserne mente, at franskmændene ikke havde tilladelse til at få taget disse prøver, og UEFA har også sagt, at de ikke genkender denne aftale.
Det franske forbund vil nu tage det op med FIFA.