Den 23-årige portugiser er på bare få år blevet et verdensomspændende ikon på højde med Michael Jordan, hvorfor Nike er igang med at strikke en gylden kontrakt sammen til ham. Vel og mærke, hvis han bliver i United.
“CR7”, der er Ronaldos underskrift, er navnet på kampagnen, der har til formål at brande verdens bedste fodboldsspiller, som det er tilfældet med blandt andre Tiger Woods.
Daily Mail skriver således, at Nike er parate til at betale Ronaldo 1,1 million om ugen, hvilket vil løbe op i omegnen af 250 millioner kroner i de år kontrakten varer.
Dette tilbud vil dog blive trukket tilbage, hvis han bliver solgt til Real Madrid, der som bekendt har Adidas som sponsor. Bryan Glazer, medejer af Manchester United, er ligeledes inde omkring forhandlingerne med tøjgiganten, hvilket ses som et udtryk for, at Glazer-familien som lovet vil gøre alt for at beholde Ronny på Old Trafford.