Ronaldo: Læs ikke spanske aviser

I den forgange uge sagde den portugisiske superstar først, at han ønskede at blive i United. Dernæst satte han spørgsmålstegn ved sin egen fremtid i…

I den forgange uge sagde den portugisiske superstar først, at han ønskede at blive i United. Dernæst satte han spørgsmålstegn ved sin egen fremtid i spansk presse.

Nu er Ronaldo igen på banen i et interview. Og denne gang siger Uniteds nummer 7, at han ikke forlader Old Trafford, så længe Sir Alex Ferguson sidder ved magten. Hvad de spanske journalister fylder deres aviser med, passer ikke.

“De spanske aviser snakker om, at jeg er utilfreds i United, fordi jeg ikke er blevet tilbudt en ny kontrakt. Det passer ikke, det har jeg aldrig sagt,” siger Ronaldo til News of the World og fortsætter om forholdet til Ferguson.

“Ferguson er grunden til, jeg er i denne klub. Han har hjulpet mig meget gennem årene, så jeg nu føler mig hjemme i klubben. Jeg ønsker at fortsætte her. Efter fem år i klubben kender jeg hver en person, så jeg føler dette er mit hjem,” lyder den betryggende melding fra Premier Leagues topscorer.

Forrige artikel

Kæmpe finalefest i København

Næste artikel

Finalen 2008: Lær dine sange

ANNONCE