Ryan Giggs må punge op med 75.000 kroner, mens den blot 18-årige Christiano Ronaldo må op med 40.000 kroner til det engelske fodboldforbund.
Forbundet afsagde idag dom over de to spillere efter anklagerne fra Arsenal kampen i august, hvor flere Arsenal spillere gik amok på Ruud van Nistelrooy.
Det udviklede sig herewfter til pufferi mellem flere af spillerne, heriblandt de to Manchester United spillere.
Afhøringen tog i alt 4 timer på et fasionabelt hotel i Heathrow i London.
Ifølge The Guardian skyldes det lange møde, at Ronaldo skulle have en tolk.
Manchester United kan vælge at appelere de to domme, men eftersom det blot blev til bøder, så ventes det ikke at det vil ske.
Dermed satte FA også punktum for den skandaløse kamp, som i sidste ende kostede Arsenal totalt set hele 9 spilledages karantæne fordelt på flere spillere.