Onsdag møder Portugal Grækenland, en gentagelse af kampen om EM-guldet i 2004. Kampen er dog kun en venskabskamp, hvilket nok også gøre det mere acceptabelt for Portugals landstræner, Felipe Scolari, at han må undvære stjernerne Nani og Ronaldo.
Uniteds wings har nemlig begge pådraget sig småskader i kampen mod Liverpool og kan altså ikke være med til at tage revanche mod Grækenland, der jo som bekendt vandt over Portugal i Lissabon i 2004.
Ronaldo døjer med smerter i sit venstre ben, mens Nani har forstrukket en muskel i det højre, og den portugisiske landsholdslæge har derfor valgt at lade de to sidde over, skriver Yahoo! News.