Ronaldo: Rooney bliver i United

Real Madrid gjorde i sommer Cristiano Ronaldo til verdens dyreste spiller, da de betalte Manchester United 80 millioner pund for portugiseren. Og mens…

Real Madrid gjorde i sommer Cristiano Ronaldo til verdens dyreste spiller, da de betalte Manchester United 80 millioner pund for portugiseren. Og mens resten af madrilenernes nyindkøb har haft svært ved at leve op til forventninger, har Ronaldo været et af lyspunkterne i en ellers skuffende sæson.

Det har nu fået den spanske presse til at spekulere i, om Florentino Pérez efter sæsonen vil forsøge at hente endnu en United-spiller til klubben. Denne gang skulle Wayne Rooney stå højt på ønskelisten, og ifølge AS er Pérez villig til at betale op mod 90 millioner pund for Uniteds topscorer.

Men det kan han godt glemme alt om. Således tror Cristiano Ronaldo ikke, at Rooney brænder for at komme til Spanien.

”Jeg er stadig venner med Wayne Rooney, Rio Ferdinand og Nemanja Vidic. Jeg tror, at Rooney er meget tilfreds med at være i Manchester United, så jeg tror ikke, at han ville slutte sig til mig, selvom Real Madrid skulle forsøge at købe ham,” lyder den kontante melding fra verdens bedste spiller anno 2008.

Mens Wayne Rooney står noteret for 34 scoringer for Manchester United i år, har Cristiano Ronaldo nettet 19 gange for de spanske vicemestre.

Forrige artikel

Fodboldturnering for United-fans i Danmark

Næste artikel

United gjorde det igen i overtiden

ANNONCE