Søndag lød meldingerne ellers på, at Cristiano Ronaldo efter alt at dømme går glip af tirsdagens vigtige udekamp i Champions League mod Villarreal.
I dag skriver flere engelske medier dog, heriblandt The Independent, at både Ronaldo og Darren Fletcher, der ligeledes har døjet med en skade, deltog i den normale førsteholdstræning mandag.
Det lader altså til, at Sir Alex Ferguson alligevel vil have verdens måske bedste fodboldspiller til rådighed i morgen.