Ronaldo var for grådig

Det er ingen hemmelighed, at flere andre Premier League-klubber havde været forbi Sporting Lissabon og forhørt sig om Cristiano Ronaldo, inden United i…

Det er ingen hemmelighed, at flere andre Premier League-klubber havde været forbi Sporting Lissabon og forhørt sig om Cristiano Ronaldo, inden United i august 2003 slog til.

I Liverpool havde de også fået øje på supertalentet. Den daværende manager Gerard Houllier afslører nu, hvorfor handlen aldrig blev til noget.

“Jeg fik øje på ham under Toulon-turneringen og gik efter at få ham til Liverpool, men vi havde en lønstruktur og kunne ikke bare give ham det, han nu krævede.”

“Så spillede United en træningskamp mod Sporting Lissabon, hvorefter alle deres spillere plagede Sir Alex om at købe ham. Men jeg var enig i vores beslutning om ikke at vige fra lønpolitikken. Jeg tror, at det havde skabt problemer i omklædningsrummet.”

“Jeg ved, at nogle af mine indkøb ikke var så skarpe, som de måske kunne have været. Måske kunne vi være blevet mester med Ronaldo, men vi havde en mand som Harry Kewell, en fantastisk spiller. Han var bare uheldig med skader og fandt aldrig sit gamle jeg igen,” siger Houllier til Daily Mail.

Forrige artikel

Fergie: Welbeck vender tilbage

Næste artikel

Houllier har ikke opgivet Owen

ANNONCE