Ronaldos aften på Highbury

En helt vanvittig kamp i Nordlondon endte således 4-2 til De Røde Djævle, som ellers ved pausen kunne kigge op mod lystavlen og se Arsenal være i front….

En helt vanvittig kamp i Nordlondon endte således 4-2 til De Røde Djævle, som ellers ved pausen kunne kigge op mod lystavlen og se Arsenal være i front. Det blev der dog heldigvis lavet eftertrykkeligt om på efter pausen.

Men før der kom gang i målscoringen fra Uniteds side, var det Arsenal der åbnede målfesten på Highbury. Efter at være startet bedst skulle der nemlig kun gå otte minutter, før Arsenal fik hjemmepublikummet til at juble, da Patrick Vieira efter en smule halvdårlig opdækning af Gabriel Heinze headede Arsenal på 1-0.

Manchester United havde Paul Scholes, Roy Keane og Darren Fletcher tilbage i startopstllingen sammenlignet med lørdagens FA Cup-triumf mod Middlesbrough, men det var ikke en fra midtbanetrioen, der stod for udligningen efter 18 minutter. Det gjorde derimod Ryan Giggs, da den formstærke wailiser passerede Manuel Almunia på et skud fra omtrent 15 meter efter forarbejde af Wayne Rooney og Paul Scholes. Minuttet senere fik Ronaldo en stor chance for at give Arsenal det ultimative chok ved at vende 0-1 til 2-1 på to minutter, men portugiseren gemte målene til anden halvleg.

Så lang tid kunne Dennis Bergkamp dog ikke vente, så han sendte Arsenal tilbage i teten efter et nydeligt angreb fra The Gunners ni minutter før pausen. Ligeså nydeligt kunne det også have været fem minutter senere, hvis Wayne Rooney havde omsat den fuldkommen frie chance han fik serveret af Ryan Giggs, men helten fra lørdag svigtede, da han skød lige i benene på Almunia, der dermed sikrede Arsenal en pauseføring på 2-1.

Syv minutter efter pausen var Arsenal lige ved at komme på 3-1. da Thierry Henry kom alene igennem, men en befriende lang tå fra Mikael Silvestre reddede United i situationen. To minutter senere var der til gengæld ingen, der kom hjemmeholdet til undsætning, da Ryan Giggs satte et par mand af, før han spillede Ronaldo helt og aldeles fri, hvilket portugiseren takkede for ved at udligne til 2-2.

Og bare fire minutter senere øgede Uniteds 7″er, da Ryan Giggs endnu engang lagde op ved at runde en Mauel Almunia på skovtur og lægge bolden ind til Ronaldo, der kunne sætte læderkuglen i et tomt mål. I øvrigt minuttet efter, at Wayne Rooney havde kanoneret bolden på overliggeren.

Efter 69 minutter var Uniteds held dog brugt op, da dommer Graham Poll, der havde været ved at udvise Rooney umiddelbart før pausen, smed et rødt kort i synet på Mikael Silvestre, efter at han ifølge dommer Polls mening havde nikket Fredrik Ljungberg en skalle.

Udvisningen fik Arsenal til at presse og satse bagude, dog uden det store resultat til følge, noget John O”Shea på stadionurets næstsidste omgang udnyttede. Forsvareren blev således spillet fri og scorede for anden kamp i træk, da han frækt chippede bolden over Almunia fra nogenlunde samme afstand, som Giggs scorede fra før pausen.

Dermed spillede United sig for første gang i denne sæson permanent på andenpladsen to point foran Arsenal og otte point efter Chelsea, der dog har spillet en kamp mindre. Sjeren fik samtidi booking-selskabet William Hill til at nedsætte oddsene på United som engelsk mester.

Karakterer følger senere

Forrige artikel

Startopstillingerne på Highbury

Næste artikel

Keane: Hvis han rører en af mine...

ANNONCE